Runde magneter af neodymium
De runde neodymmagneter er nogle af vores personlige favoritter, fordi det er en magnettype, der er velegnet til at bygge møbler med og lave sjove magnetløsninger, hvor magneten skal kunne bevæge sig. Og netop den runde form gør den egnet til mange opfindere og designhuse, som giver os sjove testopgaver.
Eksempler på brug af kuglemagneter
Hvis du skal bygge nogle sofamoduler, der skal kunne sidde sammen magnetisk, kan du ofte bruge de fleste magnettyper, så længe nord og syd parres sammen i projektet, så magneterne tiltrækkes i stedet for at frastødes. Men hvis nu det er en masse moduler, der skal kunne sættes sammen på alle mulige leder og kanter, så kan en kuglemagnet være den perfekte løsning, da den har mulighed for at dreje sig rundt og på den måde altid få den korrekte pol udad. Og det kan lade sig gøre, fordi der er tale om vilde kræfter, når man arbejder med neodymmagneter; de vil altid tiltrækkes det stærkeste punkt - i dette tilfælde betyder det altså, at polerne finder hinanden. Det er super smart.
Skal du gøre en del magnetisk, hvor magneten ikke kan fikseres på et bestemt punkt (f.eks. en muslingeskal eller en æske), så kan det være rart med en kuglemagnet, der grundet sin udformning bedre kan tåle de små stød, der vil komme, når magneten ligger løst.
Vi vil også gerne hjælpe dig
Det er vigtigt, at du ved, at vores kernekompetence er at sælge magneter - ikke at sælge magnetiske løsninger og gadgets. Så det meste af vores tid går med at rådgive om valg af magneter og styrkebehov, og så bruger vi resten på at have styr på, at vi har de magneter, som vores kunder skal bruge. Det betyder, at vi ALTID holder på en hemmelighed. Og der er nok også derfor, at vi har nogle store danske virksomheder som faste kunder; vi gør alt for at hjælpe med at få magnetløsningen i mål, og så løber vi ikke med idéen bagefter - og vi sladrer ikke! Så kom bare med dine idéer - uanset hvor skørt eller hemmeligt, det måtte være. Jo mere vi ved om projektet, desto bedre kan vi hjælpe dig.